- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
242

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med sin Kasket der havde den hvide Side udad. De
straalede som Dagen og Solen, de to.
Pelle vilde have sig en Karusseltur. „Saa vil jeg
jagu ogsaa have noget, der kan faa det til at gaa
rundt!“ sagde Lasse og gik ind og tog sig en „Gjøk“
— Kaffe med Brændevin i. „Der er somme der kan
gaa saadan ud af den ene Beværtning og ind i den
anden, uden at det mindsker i Pengepungen,“ sagde
han da han kom ud. „Det kunde være morsomt at
forsøge — et Aar bare. — Hyss!“ Henne ved Max
Alexanders „Grønne Hus“ stod Karna ganske alene
og saa sig saa langeligt om; Lasse trak Pelle uden-
om i en stor Bue.
„Dér staar jo Madam Olsen hos en fremmed
Mand,“ sagde pludselig Pelle.
„Hvor?“ det gav et Sæt i Lasse. — Ja dér stod
hun jo, og havde Mandfolk paa! og ivrig var hun i
Snakken! De gik foran hende uden at stanse op —
saa kunde hun jo selv vælge.
„Ih men saa vent dog lidt,“ raabte Madam Olsen
og kom løbende saa Skørterne slog Smæld om hende;
hun var rund og mild som altid, og struttede af
mange Lag godt hjemmevirket Tøj — der var ingen
knappe Steder.
De gik sammen opefter og talte lidt om ligegyl-
dige Ting; af og til vekslede de Øjekast om Dren-
gen, som var dem i Vejen. De maatte gaa saa ad-
stadigt uden at turde røre ved hinanden — han led
ikke det mindste Fjas.
Oppe ved Paviljonen var der helt sort af Menne-
sker nu, man kunde føje gaa et Skridt uden at træffe
Kendinger. „Det er værre endnu end naar Bierne
sværmer,“ sagde Lasse, „det er ikke værd at vove
sig derind.“ Et Sted var Bevægelsen udadgaaende,
og ved at følge den kom de ned i en Dal, hvor en
Mand stod og raabte og huggede Næverne i en
Talerstol. Der var Missionsmøde; Tilhørerne laa lej-
ret i Smaagrupper langt op ad Skraaningerne, en
Mand i lange sorte Klæder gik stille fra Gruppe til
Gruppe og solgte Smaaskrifter. Han var hvid i An-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free