- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
244

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

konerne hvor han kommer frem; men engang maatte
han sku tage til Takke med Soen.“
Folk begyndte at lægge Mærke til dem, og Madam
Olsen tog Lasse bestemt ved Armen og trak af med
ham.
Solen stod lavt nu. Oppe paa Pladsen gik Mas-
serne og trampede rundt og rundt som i en Træde-
mølle; nu og da kom en fuld Mand farende og ba-
nede sig en bred Vej i Folkestimen. Nede fra Telt-
pladsen kogte Larmen op: Lirekasser der sled hver
sin Melodi, Udraabere, Dansegulvenes Orkestre og
de taktfaste Stamp af en Skotslc eller Rejlænder.
Kvinderne gik i Klynger og drev op og ned, med
lange Blikke ind i Beværterteltene, hvor deres Mand-
folk sad, nogle stillede sig op ved Teltaabningen og
stod og gjorde lokkende Tegn ind.
Inde under Trærne stod en døddrukken Karl og
labbede op ad en Træstamme, en Pige stod hos
ham og græd i sit sorte Damaskes Forklæde. Pelle
betragtede dem længe, Karlen havde Klæderne i
Uorden, og dængede sig over Pigen med et fjollet
Grin naar hun grædende søgte at rette ved hans
Tøj. Da Pelle vendte sig om, var Lasse og Madam
Olsen blevet borte for ham i Færdslen.
De var nok gaaet saa smaat i Forvejen, og han
gik nedad, hele Gaden til Ende. Saa vendte han
mismodig om og søgte op efter Pladsen; han borede
sig ind og ud i Strømmen og havde sine Øjne alle
Vegne. „Har I ikke set Far Lasse?“ spurgte han
ynkeligt naar han traf Kendinger.
Inde i den tykkeste Sværm gik en stor Mand og
deklamerede lyksaligt, med Panden i Sky. Han var
Hovedet højere end de andre og meget bred; men
Godheden lyste af ham, han vilde omfavne alle.
De veg skrigende til Side, saa der blev en bred
Vej, hvor han gik. Pelle holdt sig bagefter ham
og slap frem gennem den tykkeste Masse; der-
inde stod Herredsbetjente og Skovløbere fordelte
hver paa sin Post, støttet paa tykke Knipler. De
havde Øjne og Øren paa Vagt, men blandede sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free