Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra et af Gulvene væltede en stor Karl ud med
to Piger. Han havde en Arm om Halsen paa hver
af dem, og de foldede trofast Armene om hans Ryg.
Huen sad ham i Nakken, han var ved at gaa i
Luften af Ubændighed, men følte sig for behageligt
besværet til at ytre sig ved Spring; saa spærrede
han Munden vidt op: „Tag mig Fanden! tag mig
Satan! tag mig syv Hundred Djævle!“ jublede han
saa det gjaldede, og drog ind under Trærne med
sine Piger.
„Det var nok selve Per Olsen,“ sagde Lasse og
saa langt efter ham — „det er et Mandfolk det!
Han ser vist ikke ud, som om han skulde bære
paa nogen Syndegæld til Vorherre.“
„Hans Dag kan vel komme endnu,“ mente Karl
Johan.
Ved et rent Tilfælde fandt de Mons og Raske
Sara, som sad og sov i hinandens Favn paa en
Bænk under Trærne. „Saa skulde vi vel se at
komme hjem?“ sagde Karl Johan langtrukkent; han
havde gaaet saa længe og været retskaffen, at han
var blevet tør i Halsen. „Der er vel ingen af jer,
der giver et Afskedsglas?“
„Det gør jeg,“ sagde Mons — „hvis I vil gaa med
op i Paviljonen og drikke det.“ Mons var gaaet
Glip af noget ved at sove, og følte Trang til at kom-
me Pladsen en Gang rundt. Hvergang et Hyl traf
dem, sprang han ved Raske Saras Side og svarede
med en lang Hujen. Han prøvede at slide sig løs,
men hun holdt ham fast i Armen; saa svingede han
med den tunge Ende af sin Kuglestok og hujede
udfordrende. Lasse spjættede med sine gamle Lem-
mer og efterlignede Mons’ Hujen; han havde Mod
Daa alt andet end at køre hjem han ogsaa. Men Karl
Johan slog i Bordet — nu skulde det være. Og han
fik Medhold af Pelle og Kvinderne. . . . . .
Ude paa Pladsen fik et Vræl dem til at stanse,
Kvinderne søgte bagved hver sit Mandfolk. En Mand
kom løbende i bart Hoved, fra et stort ‘ ‘le-
dingen flød Blodet ned over Ansigt og Kravetø),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
