- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
264

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er paa øverste Bænk nu!“ sagde han for at rense
sig.
„Ja jeg ved det vel, men derfor bør du ikke
stikke Hænderne i Bukselommen — for mens du
puster æder de andre Grøden. Der er vel intet
sluppet fra dig i den lange Juleferie?“
„Nej vist er der ikke det!“ sagde Pelle selvsikkert.
Lasse tvivlede heller ikke, men lod blot som han
gjorde det, for at faa Drengen til at gaa i Tøjet.
Han vidste ikke noget herligere end at høre Lær-
dommen bruse af fuldt Vejr, men det blev vanske-
ligere og vanskeligere at faa Pøjken til at yde sig.
„Kan du nu ogsaa være sikker?“ blev han ved
„var det ikke bedst at se efter? Det er saa bero-
ligende at vide, at ikke noget er kommet bort for
dig — saa meget som du maa have i Hovedet.“
Pelle følte sig smigret og overgav sig. Han strakte
begge Ben fra sig, lukkede Øjnene og begyndte at
vugge mekanisk frem og tilbage. Og de ti Guds Bud
fra Bjærget, Patriarkerne, Dommerne, Josef og hans
Brødre, de fire store og de tolv smaa Profeter —
hele Verdens Lærdom hvirvlede fra hans Læber i
ét langt Aandedræt. For Lasse var det som selve
Universet malede lysende rundt om Gudfaders Aasyn
med det mægtige hvide Skæg. Han maatte dukke
Hovedet og korse sig, saa meget der dog kunde
rummes bag den Drengs Barnepande.
„Gad vidst hvad det koster at gaa den studerende
Vej?“ sagde Lasse da han igen følte Jorden under
sig.
„Det er nok dyrt — tusend Kroner vel, aller
mindst!“ mente Pelle. Ingen af dem forbandt noget
bestemt ved Tallet — det betød blot det uover-
kommeligt store.
„Skulde det være saa ufattelig dyrt?“ sagde Lasse.
„Jeg funderer paa, naar vi nu faar vort eget — det
maa vel blive til noget engang — kunde du saa ikke
komme til at gaa hos Fris og lære ham Haand-
værket af for en rimelig Betaling, og have Kosten
hjemme? Saa blev det vel til at overkomme.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free