- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
268

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stak frem ved Hovedgærdet; i en Hast kunde det
godt tages for Haaret af en Sovende, om nogen
kom for at efterse. Da de var kommet et Stykke
paa Vej, maatte Lasse endnu engang tilbage og efterse
for Ild.
Det sneede blidt og stille, Jorden var frossen saa
de kunde gaa ret hen over alting. Nu Vejen faldt
kendt var der slet ikke saa langt op; før man vidste
af det, slap Agerlandet op og Klippen begyndte.
Der var Lys i Stuen, Kalle sad oppe og ventede
dem. „Nu lakker det med Mormor,“ sagde han saa
alvorlig, som Lasse aldrig mindedes at have set
ham før.
Kalle aabnede Døren til Mormors Stue og hvi-
skede noget ind, hans Kone svarede sagte derinde
fra Mørket.
J o jeg er saamænd vaagen,“ lød den Gamles
Stemme langsom og enstonig. „I kan godt snakke
højt, for jeg er vaagen.“
Lasse og Pelle trak Lærskoene af og traadte ind
paa Strømpefødder. „God Aften Mormor“ sagde de
begge højtideligt „— og Guds Fred!“ føjede Lasse til.
J a her ligger nu jeg,“ sagde Mormor og klappede
svagt paa Dynevaaret, hun havde store Vanter paa.
Je g var saa fri at sende Bud efter jer, for nu er
der ikke langt igen med mig. — Hvordan har det
sig i Sognet, er der nogen Dødninge?“
„Nej ikke det jeg ved af,“ svarede Lasse. — „Men
hvad I selv Mormor, I ser jo saa rask ud — saa
rød og rund! Om to-tre Dage er I saamænd paa
Benene igen skal vi faa at se.“
J a ja gon!“ den Gamle smilede overbærende.
Je g ligner vel en ung Brud som ligger første
Gang Barselseng? Men I faar have Tak fordi I kom
— I er lige som éns egne!–––- Ja nu er der saa
Bud efter mig, og jeg gaar herfra med Fred. Jeg
har saamænd haft det godt her paa Jorden, der er
intet at klage over. En god Mand fik jeg og en god
Datter — Kalle dér ikke at forglemme. Og mit Syn
fik jeg tilbage, saa jeg fik Verden at se endnu engang.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free