Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
land — du skal ikke græde!“ Lasse vilde ud
Gaarden.
„Pelle spærrede for ham: „Nu skal du komme
med, Far! — der er ingen som skylder dig Regnskab.“
„Naa ikke — og du græder jo! Men han skal
staa mig til Regnskab for alle Aarene — Proprietær-
snuden!“
Nu blev Pelle bange. „Far dog, Far!“ brølede
han „gaa ikke derop! Han bliver rasende og jager
os paa Porten! — du er jo svirende husk dog paa!“
„Ja vist er jeg fuld“ svarede Lasse „men jeg er
ikke ondskabsfuld.“ Han stod og famlede for at faa
Krogen af Underdøren.
Det var jo Uret at lægge Haand paa sin egen
Far, men nu nødtes Pelle til at sætte sig ud over
alle Hensyn. Han tog et fast Tag i Kraven paa den
Gamle. „Nu skal du komme her!“ sagde han og
trak ham med sig op mod Kamret.
Lasse lo og hikkede og strittede imod; han hagede
sig fast hvor han kunde — i Stolperne og Kreatu-
rernes Haler, mens Pelle trak brølende af med
ham. Pelle havde faaet ham fat bagfra om Livet og
halv bar ham; i Døraabningen blev de stikkende,
den Gamle spændte imod med begge Hænder. Pelle
maatte slippe og slaa Armene fra ham saa han faldt;
saa fik han ham slæbt over paa Sengen.
Lasse lo fjantet under det hele som kunde det
være Leg, og gjorde sig skarnagtig hvor han kunde.
Et Par Gange søgte han at staa op naar Pelle vendte
Ryggen til; Øjnene var krøbet i Skjul, men det spil-
lede underfundigt om hans Mund han lignede en
uvorn Unge. Pludselig faldt han bagover og snorksov.
Næste Dag var der Frihed fra Skolen, og Pelle
behøvede ikke forstikke sig. Lasse skammede sig og
gik og var ydmyg. Han havde nok en ganske klar
Forestilling om hvad der var sket Dagen forud, for
bedst som han gik kom han hen og rørte ved Pelles
Arm Du er som Noahs gode Søn, der dækkede
over sin Faders Skam!“ sagde han men Lasse
er et Svin. Et haardt Bagslag har det nu ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>