Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pelle og Rud søgte for Resten aldrig hinanden
mere — de fulgtes sjældent ad til Præsten. Det var
Pelle der trak sig tilbage, da han blev træt af at
være paa Vagt mod Ruds evige Bagtanker. Pelle
havde vokset sig større og kraftigere end Rud, og
hans Sind havde — maaske paa Grund af hans
legemlige Overlegenhed over andre — taget aabnere
Veje. I Ævne til at tilegne sig og lære udenad var
Rud ogsaa den lille; til Gengæld kørte han rundt
med Pelle og de andre Drenge, blot han fik fat med
sin praktiske Menneskeforstand.–––––-
Paa selve den store Dag kørte Karl Johan for
Pelle og Lasse i den lille Enspændervogn. „Vi er
fint kørende i Dag!“ sagde Lasse straalende; han
var helt ør, skønt han ikke havde smagt stærkt. Der
laa en Flaske Brændevin hjemme i Kisten, til at
skænke for Karlene naar den hellige Handling var
overstaaet; men Lasse var ikke den, som slog Spi-
ritus paa sig inden han tog til Kirke. Pelle var helt
fastende — saa bed Guds Ord bedst.
Pelle straalede ogsaa trods sin Sult. Han var i
flunkende nyt Firskaft — saa nyt at det slog Smæld
hver Gang han gjorde en Bevægelse. Paa Fødderne
havde han Fjedersko, som havde tilhørt selve Kong-
strup. De var godt store, men „der er gode Raad
for den Pølse der er for lang,“ som Lasse sagde.
Han kom en tyk Saal i og Papir i Taaen, Pelle fik
to Par Strømper paa — og Skoene sad som de var
støbt til Foden. Paa Hovedet bar Pelle en blaa Kasket,
som han selv havde valgt ud nede hos Landhøkerens.
Den var til at vokse i, og red paa hans Slugøren,
der i Dagens Anledning blussede som to Roser.
Rundt om den løb et bredt Baand, hvori var vævet
River, Leer og Plejle over Kors med Neg helt
Det er godt du er med,“ sagde Pelle da de rul-
lede op ved Kirken og befandt sig mellem de mange
Folk. Lasse var jo nær ikke kommet med; den Karl
der skulde tage sig af Kreaturerne saa længe, maatte
i sidste Øjeblik af Sted til Dyrlægen. Men Karna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
