Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke var vendt tilbage til Verden endnu, og
gjorde ikke Mine til at ville tage for sig.
„Naa ikke det — da var det svært heldigt for
dig. Ellers ku’ det pænt ske, at man havde
taget et Farvetryk af dit sorgfulde Fjæs — saa
nødig man ogsaa gik til det. — Forresten sku’
jeg hilse dig fra Mor.“
„Er det Ferdinand?“ spurgte Pelle og løftede
Hovedet.
„Lad bare vær’ og skab dig!“ Ferdinand spyt-
tede hen ad Vejen. „Man er nok be’en Storborger
a’ og sitte, hva?“
„Jeg kendte dig jo ikke,“ sagde Pelle indtræn-
gende; han var pludselig kaldt tilbage til Livet.
„Naa ja — naar du si’r det altsaa. Det maa
vel være det Snudeskafts Skyld — jeg fik det
sla’et ind om Aftenen som jeg havde puttet Mor
i Jorden. Jeg sku’ forresten hilse dig.“
„Tak du!“ sagde Pelle varmt. Gamle Minder
fra Arken kaldte paa ham og satte Blodet i Om-
løb igen. „Er det længe siden din Mor døde?“
spurgte han deltagende.
Ferdinand nikkede: „Naa det var forresten
meget godt, for saa er der ingen man behøver
gaa og ha’e ondt Samvittighedsnag for. Jeg
havde jo sat mig i Ho’edet, at hun ku’ fortjene
og ha’e det lidt manerligt paa sine gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
