Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Modtagelse naar han slap ud — syngende Kam-
merater kanske, eller en Kvinde og to Børn der
stod paa den hvide Landevej og ventede! Og saa
var der blot Ferdinand til at tage imod ham!
Naa, det var en Dukkert, og nu rystede han
Skuffelsen af sig og strakte ud for at naa frem;
den friske Gang satte Blodet i animerende Be-
vægelse. Saadan som i Dag havde Himlen aldrig
lyst før, Solen skinnede ham lige ind i Hjærtet.
Der var en smilende Hilsen i det alt, i Vinden
der kastede sig lige i hans Favn, og den friske
Muld og Grøfternes rindende Vand: Velkommen
ud, Pelle!
Som Verden dog er hvid og fager, naar man
har tilbragt Aar mellem fire nøgne Vægge! Nede
i Syd var Skyhimlen som Brystet paa en stor
lys Fugl, af dem der hvert Aar kommer langvejs
fra med Sommer i deres stærke Vingeslag, og til
alle Sider laa de aabne hvide Veje og pegede
udad med lyse Forsikringer.
For fjerde Gang drog han ud for at erobre
Verden, og denne Gang var det bitter Alvor.
Før havde der altid vist sig noget bagved igen,
men nu følte han skæbnesvangert at Færden
var afgørende; vandt han nu, saa erobrede han
Evigheden. Denne Gang maatte det briste eller
bære, alt hvad han ejede og havde, førte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
