Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjærtigt sin Tilværelse med isnende Erkendelse
paa alle Punkter, og troede han hævnede sig
ved at indaande den dødbringende Kulde.
I Forlængelse af dette fik han Anfald af Raseri,
gik blindt løs paa Murene, og skreg at han vilde
ud. Til Beroligelse blev han lagt i Spændetrøje
og puttet ned i et bælgmørkt Hul. Han hørte i
det hele til de saakaldte trodsige Fanger, der
satte en Ære i at stampe imod Brodden — og
blev behandlet derefter.
Men en Nat han laa og vaandede sig efter en
Afstraffelse, saa han Guds vrede Ansigt i Mørket
og blev pludselig stille. „Er du et Menneske?"
sagde det — „og kan ikke engang taale at lide
lidt!“ Pelle studsede, han vidste ikke af, at der
var noget særlig menneskeligt ved at lide. Men
fra den Nat færdedes han stille, med et lyttende
Udtryk som hørte han noget tværs gennem Mu-
rene. „Nu er han faldet til Ro," sagde Slutteren
som holdt Øje med ham gennem Kighullet.
„Han er ved at blive Idiot!"
Men Pelle var blot dukket ud paa den anden
Side; han gik og stirrede tappert ind i Mørket
for atter at se Guds Ansigt, men formildet. Det
første han fik Øje paa var Ellen igen, hun sad
der skøn og retfærdiggjort, bygget attraaværdig
op af alle hans Anklager. Saa stort og skæbne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
