Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Tanker aldrig havde vovet sig hen. Hvor
blev vel Dagene og Aarene med hele deres levede
Indhold af? Den altid nærværende Ellen, som
aldrig selv havde skænket det usynlige en Tanke,
stillede Pelle Ansigt til Ansigt med Uendelig-
heden.
Mens alt dette arbejdede i ham, sang de en
Søndag under Fangegudstjenesten Grundtvigs
Salme: Udrundne er de gamle Dage. Salmen sam-
lede alt det han selv taaget havde tænkt, og tog
ham stærkt; Versene kom ind over ham i hans
trange Baas som Bølger fra et mægtigt Ocean,
der rullede Tidsaldre mod Stranden i monoton
Vælde. Han følte pludseligt og stærkt Slægternes
Gang over Jorden, og dristede sig til at fastslaa
hvad han til nu kun dulgt havde anet: sin egen
Sammenhæng med alt det øvrige, dem der
levede i Dag, og alle de mange der var gaaet
forud. Hvor havde hans egen Sammenslutnings-
tanke været lille, maalt med dette uhyre Sjælenes
Fællesskab! — og hvilket Ansvar fremefter hver
enkelt gik med! Nu forstod han, hvor skæbne-
svangert det var at handle hensynsløst — bryde
og gaa sin Vej. Man gik overhovedet ikke fra
noget; selv det mindste man snød sig fra, sad
og ventede en ved næste Vejsten som stor Skæbne.
Og hvem mægtede vel at overse en Handling?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
