Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vide, at der ikke er andre Slaver end de døde
Maskiner, og det kan vi takke en Mand for som
hed Pelle.“
„Det er jo mig!" udbrød Pelle og lo helt for-
nøjet.
„Dig? er du gal? Du er jo en ung Mand, og
dette her er allerede mange Aar siden.“
„Det er nu mig alligevel! Kan du ikke se, jeg
har graa Haar og min Pande er furet? Det har
jeg faaet i Kampen for jer. Kender I mig da
ikke igen?“ Men Folk lo blot ad ham, og han
maatte gaa.
„Jeg vil gaa til Ellen," tænkte han nedslaaet
––– „hun skal sige god for mig!" Og i det sam-
me stod han i hendes Stue.
„Værsgod og sid ned,“ sagde hun pænt. „Min
Mand kommer lige straks.“
„Det er jo mig!“ udbrød han grædefærdig.
Men hun stirrede koldt og fremmed paa ham og
gik hen mod Døren.
„Jeg er jo Pelle," sagde han og rakte tryg-
lende Haanden ud efter hende. „Kender du mig
da ikke igen?"
Men Ellen aabnede Munden for at skrige, og
i det samme stod Manden truende i Døren. Bag
ham tittede Lasse Fredrik og Søster forskrækket
frem, og Pelle fastslog med en vis Tilfredshed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
