Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føle paa dit stakkels Hoved, hvor onde de har
været mod dig. Og jeg har ikke engang været
hos dig! Bare jeg dog kunde gøre dig noget rig-
tig kært, saa du kom til at se glad ud."
Hun rev sit Kjoleliv op, tog hans Hoved ned
til sin Barm og lullede det, med et Udtryk som
en Moder der giver sit Barn Die. Og Pelles An-
sigt forandrede sig stille — som Barnets naar
det lægges til Brystet. Det var som Livets Kilde
gød sig ud i ham, det forhærdede gled af Træk-
kene, der kom Liv og Varme i dem igen. „Jeg
troede jo ikke, du vilde komme tilbage til os,“
sagde Ellen og trykkede hæftigt sit Bryst mod
hans Mund. „Lige siden Lasse Fredrik traf dig
i Gaar, har jeg siddet og ventet paa du skulde
komme."
Pelle opdagede pludselig, hvor forvaaget hun
saa ud. „Du har ikke været i Seng i Nat?" sagde
han.
Hun rystede smilende paa Hovedet: „Jeg
maatte jo passe paa at Gadedøren ikke blev
laaset. Hvergang der kom nogen hjem, løb jeg
ned og laasede op igen. — Du maa ikke være
vred paa Drengen, fordi han ligestraks blev
bange for dig. Bagefter fortrød han det og løb
rundt i Byen hele Aftenen for at finde dig."
Inde fra Sovekamret kaldte en klar Barne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
