Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem i Føringen. Men han slog det fra sig — nu
vilde han arbejde for sit Hjem.
Han fiskede sig lidt Reparationer hos Naboer
og Genboer og hjalp ellers Ellen med at hænge
Tøj op og trække Rullen —, man fik sætte Æren
til Side og være glad til, at hun havde noget.
Hun var glad for Haandsrækningen, men holdt
ikke af at nogen skulde se ham give sig af med
Kvindearbejde.
„Det er ikke noget for en Mand,“ sagde hun
og saa paa ham med Øjne, som sagde hvor
lykkelig .hun var for hans Selskab.
De holdt af at være sammen, nød det paa en
egen stille Måade, uden mange Ord. Der var
hændt meget, men baade Pelle og Ellen gav sig
god Tid. Ingen af dem havde hurtigt til Ordet,
men de ledte sig frem til Forstaaelse gennem
Pavserne og rykkede hinanden nærmere under
Tavsheden. Enhver vidste hvad den anden havde
lidt, uden at det behøvede siges; Tiden havde
arbejdet med dem begge.
Nogen Storm var der ikke over deres ny
Samliv, Dagene gled stille forbi, gjort tunge af
de forløbne Aar. Ellens Sind rummede hverken
Jubel eller Bebrejdelser. Hun var varsom over
for ham — næsten sky, som første Gang de mød-
tes; bag al hendes Godhed og Omhu laa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
