Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være Manden, Forsørgeren, saa Ellen kunde
komme og søge ind til ham for Tryghed og Ly,
æde sorgløst og ubekymret af hans Haand og
give sig modstandsløst hen.
Han var ikke deres Forsyn — det var her,
det bristede, tænkte han. Det mærkedes i al
Fald paa Lasse Fredrik. Der var Krummer i
Knægten, selv om de smagte lidt af Gaden; han
var en ihærdig Fyr, lys og paagaaende, med
vaagen Sans for alt, hvad der smagte af Bedrift.
Pelle kunde kende sig selv lyslevende igen i ham,
og var kun stolt af ham; men Drengen tog ikke
ham ubetinget gyldig til Gengæld. Han var flink
og villig men ikke noget ud over det, og forholdt
sig nærmest prøvende; som om han først vilde
se, hvordan et og andet spændte af, før han god-
kendte Faderskabet.
Pelle led ved denne uhaandgribelige Mistillid,
der satte ham i Klasse med visse Børns „ny
Far“, og havde en baade pinlig og latterlig For-
nemmelse af, at han var paa Prøve. I gamle
Dage kunde det været afgjort med en forsvarlig
Lussing; men nu skulde Tingene ordnes, saa de
holdt; han købte ikke billigt længer. Naar han
hjalp Knægten med Mælkedrengenes Organisa-
tion, ydmygede han sig og indsmuglede Træk
fra den store Kamp for at vise, at han ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
