Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende, ene og ubeskyttet som hun var — og
saa blev det ham selv, der kom til at plyndre
den fattige og værgeløse! Hvorfor bar han ikke
sit Kors alene dengang men tog imod et Væsens
Kærlighed, der gav sig hen til ham i Taknemlig-
hed over at han havde givet hende Livets Glæde?
Hvorfor maatte han i et svært Øjeblik tage sin
Gave tilbage? Svend Irøst havde hun i sin
naive Hjærtensgodhed kaldt Drengen, for at
Pelle skulde være rigtig glad for ham. Men det
var en dyr Trøst, der maatte købes med en
andens Liv! For Pelle var Barnet nærmest en
Anklage.
Der var meget at gøre op og en Del, der ikke
lod sig bringe i Orden. Pelle fandt undertiden,
at det var byrdefuldt nok at tage Ansvaret for
sig selv.
I denne Tid kom Morten ham ofte i Tankerne.
„Morten har i al Fald sveget mig," tænkte han
— „han kunde ikke taale min Medgang!" Her
var da et Punkt, hvor Pelle stod med Retten
paa sin Side! Morten fik komme til ham, hvis
de skulde have noget at gøre med hinanden
mere. Pelle bar ikke Nag, men det var rimeligt
og retfærdigt at den, der var ovenpaa først
rakte Haanden ud.
Saadan mente han, han havde skaffet sig Ro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
