Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for et venskabeligt Forhold til Yderverdenen.
Man bliver ond paa alle der er fri — ogsaa dem
der mener én det bedst — og skærer selv den
Smule Gren af, man sidder paa. Jeg var maaske
aldrig kommet i Forhold til Livet igen, dersom
det ikke var for Musene i min Celle. Jeg plejede
at smuldre Brød ned til dem under Risten, og
da jeg laa der halvdød og rugede, kom de op
og løb pibende over min Haand. Det var dog
et Kærtegn — om end ikke fra Medmennesker.
Morten beboede en lille Toværelses Lejlighed
under Taget. Mens de sad og talte, hørtes der
nu og da Lyd inde fra det andet Værelse; saa
trak det nervøst i hans Ansigt, og han stirrede
ærgerlig hen efter den lukkede Dør. Han blev
efterhaanden kendelig urolig og havde hele Tiden
et Øre derinde. Pelle undrede sig over det men
vilde ikke spørge.
Pludselig lød det, som en Stol blev væltet.
Morten rejste sig hastigt og gik derind, han luk-
kede omhyggeligt efter sig. Pelle hørte hviskende
Stemmer, Mortens som formanede, og en spinkel
opsætsig Kvindestemme. „Han gemmer et Pige-
barn derinde," tænkte Pelle — „jeg niaa vist
hellere stikke af.“
Han rejste sig for at gaa og kastede et Blik
ud af det store Kvistvindu. Hvor var det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
