Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget. Nu maa selve det store kunne lykkes
for dig.“
Pelle sad og lyttede ud i den faldende Skum-
ring, forundret og glad genert. Det var Morten,
der gav ham Udnævnelsen, den strænge ubestik-
kelige Morten, der altid før havde været efter
ham som ond Samvittighed.
„Nej, nu vil jeg være varsom,“ sagde han —
„og det er din egen Skyld, Morten. Det er dig,
der har gaaet og prikket til min Sjæl, og nu er
den vaagen; jeg gaar ikke blindt paa mere. Jeg
har paa Følelsen, at det, vi to er med i, er det
største, Verden endnu har set. Det griber længere
ind i Fremtiden, end jeg kan se, og derfor ar-
bejder jeg med mig selv. Jeg studerer Bøgerne
du — det kom jeg i Lag med derinde i Fængslet
_ jeg maa prøve paa at faa et Overblik over
Verden. Der er ogsaa foregaaet noget besynder-
ligt med mig — nu begriber jeg, hvad du mente
med, at Mennesket er helligt! Jeg er ikke længer
tilfreds med at være en lille Del af det hele,
men synes jeg maa se at blive en hel Verden
selv. Det høres taabeligt, men jeg føler det,
som om jeg selv befinder mig paa den ene Vægt-
skaal og hele den øvrige Verden paa den anden.
Og før kan jeg vippe den op, tør jeg ikke tænke
paa at stille mig i Spidsen for de mangeø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
