Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fald? — var Cellens rædselsfulde Mørkningssyner
ved at komme igen? „Morten!“ hviskede han og
rørte ved hans Arm.
Morten sprang op. „Men Johanne dog, skam-
mer du dig ikke!“ raabte han bebrejdende. Han
vilde skubbe Pigen tilbage i det andet Værelse
og lukke Døren. Men hun trængte sig forbi ham
frem i Stuen.
„Jeg vil ha’e Lov og se ham,“ sagde hun op-
hidset — „hvis De ikke la’r mig, saa render jeg
min Vej! — Han har gemt mit Tøj,“ hun stir-
rede paa Pelle med sine indfaldne Øjne — „men
jeg kan godt stikke af i bar Særk. Hvad bryder
jeg mig om det.“ Hendes Stemme var hæs og
grov af Baggaardenes klamme Luft.
„Gaa nu i Seng, Johanne/4 sagde Morten mil-
dere — „husk paa hvad Doktoren har sagt. Du
kommer til at fryse, og saa er det hele spildt."
„Hvad rager det mig!" svarede hun og slog en
raa Latter op. „Du kan jo lade være at spilde
noget paa mig — jeg har ingen Børn med dig."
Hun rystede af Kulde men blev haardnakket
staaende; Mortens Forestillinger besvarede hun
med en Strøm af Skældsord. Tilsidst opgav han
det og sank træt ned paa en Stol. De to Mænd
sad og saa paa hende i Tavshed.
Barnet led synligt ved ikke at møde Modstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
