Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fulgte han anspændt med — til Naturen gjorde
sin Ret gældende og han faldt i Søvn.
Ellen kunde saamænd godt forstaa det — hun
havde selv sin Nød med at holde Øjnene aabne;
det var ikke Morskabsbøger Pelle læste. Under-
tiden stansede han for at skrive noget op eller
drøfte et eller andet Spørgsmaal. Han kunde
faa de besynderligste Ideer og se Sammenhæng
mellem Ting, som Ellen syntes laa i hver sit
Verdenshjørne; hun maatte tænke paa, om han
ikke godt kunde have studeret til Præst. For-
resten klædte det ham; hans Øjne blev helt sorte,
naar han var rigtig optaget af at forklare noget;
og der kom et ejendommeligt Træk om hans
Mund, saa hun sad og fik Lyst til at kysse den.
Hun maatte i sit stille Sind indrømme, at det
i ethvert Tilfælde var en meget uskadelig Fyr-
aftensbeskæftigelse, og var glad til, at det der
tog ham denne Gang i al Fald bandt ham til
Hjemmet.
En Dag gik det op for Pelle, at han alligevel
ikke havde hende med. Hun troede ikke engang
paa det han havde for — hun havde aldrig
troet blindt paa ham — „Hun har nok heller
aldrig elsket mig rigtig — det er derfor," tænkte
han mismodig. Maaske var det Forklaringen
paa, at hun tog Svend Trøst saa roligt som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
