Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Arlisthotellerne, og de Folk man kunde
vente at faa, havde ikke stort at betale med.
Han havde set adskilligt til dem fra sit Kælder-
vindu og lappet Skotøj for nogle af dem — det
var et temmelig saaleløst Folkefærd. Saa tav
hun med det, men han kunde mærke, at hun
ikke var overbevist. Hun lod kun Sagen falde,
fordi han var imod den og det var ham, der
skulde skaffe Pengene.
Dette holdt han ikke af at tænke paa — han
var blevet varsom med at bestemme over andre.
Pengene maatte kunne skaffes til Veje, om
ikke paa anden Maade saa ved at give Pant i
Bohave og Værktøj. Gik det galt, saa var det
den sikre Ruin; men dér gik Ellen og syntes
maaske, han var en død Haand over hendes
Muligheder.
En Dag smed han Skødskindet og gik ud for
at rejse Pengene. Det blev sent, inden han kom
hjem, Ellen stod i Døren og ventede ham med
forundret Ansigt.
„Se her er Penge, min Pige — hvad gi’r du
mig for dem?“ sagde han friskfyragtigt og talte
180 Kroner op i Sedler til hende. Ellen stirrede
overrasket paa Pengene; saa stor en Kapital
havde hun aldrig haft mellem Hænder før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
