Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nene var han allerede Forsynet, til alting hed
det: Far skal! eller: Far har selv sagt det! — i
deres Øjne var han Ufejlbarligheden selv. Og
Ellen begyndte at komme til ham med sine Be-
kymringer, hun gik ikke længer stum med sit
men erkendte, at han havde stærkere Skuldre.
Det kom i Grunden saa ufortjent af sig selv,
som om gode Kræfter arbejdede for ham. Saa
beskæmmende det var, at Hustruen skulde ar-
bejde med paa Familiens Underhold, havde han
ikke formaaet at fritage hende for det — og
hvad havde han været for Børnene? Det var
ikke nemt at bygge alting op paa én Gang fra
bar Bund, og det kunde være fristende nok at
lade noget falde og føre Resten saa meget hur-
tigere igennem. Som han var nu, var han i Grun-
den ingenting! Ikke den gamle Pelle og ikke den
ny, men noget ubestemmeligt under Vejs, der i
høj Grad trængte til Overbærenhed! En Bunke
Bohave paa en Flyttevogn, paa Vej til den ny
Bolig.
Udefra havde han Lejlighed nok til at føle
det; baade gamle Fjender og gamle Venner saa
paa ham som en, det var gaaet svært tilbage
med. „Er det virkelig Resterne af den gamle
Kærnekarl?" sagde deres Blik. Men hans egne
var til Gengæld overbærende. „Far har ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
