Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meren havde Guldure og Antikviteter mellem
Skramlet i sin Kælder.
Han fulgte Vesterbrogade indad. Sommerferien
var netop forbi, Fortovet paa Figaro-Siden var
fuldt af solbrune Mennesker — Forretningsfolk,
Studenter og Kursuspiger — der lyste op i
Vrimlen ved et eget Humør. De var lige vendt
tilbage til Byen og lugtede endnu af frisk Blæst
og Strand — det var næsten saa godt som en
Tur paa Landet. Og vilde han længer ud i Verden,
kunde han ogsaa komme det; Vesterbros Strøg
havde Skikkelser nok, der greb ham ved Fanta-
sien og hvirvlede ham udad. Det var som en
Kaj, hvor Alverden satte hinanden Stævne, Ar-
tister og Søfolk og internationale Agenter. Under-
lige Kvinder kom sejlende gennem Mængden,
store, eksotisk saftfulde som Drivhus-Frugter;
han kendte dem igen fra Billedet af Marskan-
diserskens Datter i Arken, og vidste at de hørte
til det internationale Forplejningskorps! De gik
i tigerstribet Spaseredragt, det mægtige cham-
pagnefarvede Haar duftede af fremmede Egne
— af mange Havne og Ruter lige som Damp-
skibenes Indre; de kraftige stillestaaende Ansigter
svulmede af Massage og mindede om en pudset
lyserød Barnenumse. De flød majestætisk ned ad
Strømmen som Fuldriggere. I deres Kølvand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>