Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at hun ikke kunde komme paa Stiftelsen sa’e
hun — jeg hørte det selv! Og jeg løb dog og
tiggede al Maden sammen til hende. Men saa
gik jeg min Vej!“ Hun stødte Sætningerne ud
og knugede Lagnet krampagtigt; Stemmen var
helt hæs.
„Men du maa dog fortælle, hvor hun er!“ sagde
Pelle indtrængende. „Jeg lover dig, at du ikke
skal komme til hende, naar du ikke selv vil.“
Barnet tav stædigt, hun troede ikke paa Løfter.
„Ja saa maa jeg jo gaa til Politiet for at finde
hende — jeg holder bare ikke af det.“
„Nej, for du har jo sat!1
1 udbrød hun med en
kort Latter.
Der gik et forpint Drag over Pelles Ansigt.
„Er det saa morsomt synes du?“ sagde han og
klippede med Øjnene. „Jeg er vis paa Bedstemor
ikke lo ad det.“
Johanne vendte sig halv om: „Nej hun græd!
Saa havde hun jo ingen til at gi’e os Mad —
derfor græd hun.“
Det dæmrede for ham. „Hvor blev I to af den
Dag paa Fælleden? Vi skulde jo spise sammen!«
sagde han.
„Da du blev taget? Aa vi kunde ikke finde dig,
og saa gik vi bare hjem.« Hun havde Ansigtet
helt fremme og laa og betragtede ham med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
