Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
min unge Mand! De skal dog ikke drage for vidt-
rækkende Slutninger deraf — jeg hører som sagt
ikke til Slagsen. Maa jeg saa ikke have Lov til
at give Dem en Haandsrækning?“
Nej nu vilde Pelle slet ikke.. Der var skudt
noget sønder og sammen i ham, og den Erken-
delse gjorde ham stædig.
„De er en rigtig forstokket Almuer,“ sagde
Brun halv ærgerlig.
Paa Vejen hjem tænkte Pelle videre over dette.
Naturligvis havde han altid været klar over, at
det hele var som et Herskabskøretøj, hvor han
og hans Lige maatte agere Hestene; Lovene og
den hele Indretning det var Tømmerne og Selen,
som fik dem til at gaa godt for Kalesjen. Det
var bare altid blevet benægtet fra den anden
Side — han sled jo med Historie og Statistik
for engang at levere det uomstødelige Bevis.
Men nu kom der én, som selv sad i Ekvipagen,
og vidnede at det var rigtigt nok. Og det var
ikke en Bog, men et levende Menneske som han
stod Ansigt til Ansigt med. Det stivede hans
Tro mægtigt af.
Det kunde ogsaa nok gøres Behov, hjemme
gik den paa Stumperne. Logiet var gaaet helt i
Staa, Ellen solgte rask væk af Udstyret. „Jeg er
virkelig ligeglad med Loven!“ svarede hun til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
