Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stod en Betjent lidt henne og iagttog ham, han
nærmede sig i smaa Ryk.
„Du er nok under Opsigt!" sagde Pelle og
gjorde ham opmærksom paa Betjenten.
„Det er jeg vant til. Et Par Gange har de
beslaglagt mit lille skikkelige Blad."
„Saa har det vel ikke været saa helt skikke-
ligt heller?" sagde Pelle smilende.
„Jeg raader ikke Folk til andet end at tænke
selv."
„Det Raad kan ogsaa være farligt nok, dersom
det bliver fulgt."
„Aa ja. Det sjofle er, at Politiet forfølger mig
økonomisk. Saa snart jeg har faaet Arbejde hos
en Mester, møder der straks en Betjent op og
henstiller til ham at afskedige mig. Naa, det er
jo det bestaaendes sædvanlige Taktik! man fører
Stødet efter Maven — dér har man nemlig selv
Hjærtet siddende."
„Saa kan du have svært nok ved at begaa
dig," sagde Pelle deltagende.
„Aa, det gaar. En Gang imellem sætter man
mig fast uden nogen lovlig Begrundelse; og naar
der er gaaet nogen Tid, slippes jeg løs igen —
det ene lige saa umotiveret som det andet. Man
har tabt Hovedet — det taler ikke til Ros for
et Maskineri, der dog udelukkende holdes gaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>