Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øjne paa én, syge og triste af Sult og Savn og
skuffede Haab. Havde man først set dem, kunde
man ikke lukke Synet for dem igen.
Undertiden slog hans Fantasi over, og han
greb sig i at sidde og bygge: Riger hvor man
benyttede Jærnbanen eftersom man trængte til
det og ikke efter Pengepungen, hvor de spiste
Maden som var sultne, og de eneste fattige var
dem der ikke kunde unde andre noget. Men han
bræmsede sig haardt i det — det var for idiotisk!
En Røst fra det usynlige havde kaldt ham og
hans ud i Dagen — og saa skete der ingenting!
Det var blot for at gække dem.
Brun kom ofte ned og saa til ham, den gamle
Bibliotekar savnede sin unge Ven.
„Hvorfor, kommer De aldrig mere ind til os?“
sagde hån. •
„Hvad skal jeg dér,“ svarede . Pelle kort for
Hovedet. „Fattigmand har ingen Brug for Viden
— han er evig fordømt.“
Han havde brudt med alt det dér og brød
sig ikke heller om Bibliotekarens-Besøg; det var
bedst enhver passede sig selv, de Store, var
alligevel ikke Selskab for en som ham. Han
gjorde sig ingen Umage for at skjule det. Men
Brun lod som ingenting; han var flyttet ud i
Frederiksberg Allé til Oktober Flyttedag, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
