Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stort og løftende med det. De gamle Fæller var
mærkværdig afsvalede — de havde vel opdaget,
at Lykken ikke var hverken saa æventyrlig eller
lige til. Det var ikke længer bare at slaa Leddet
op til Lykkeland og strømme derind, der laa en
lang og brydsom Vej for. Saa indrettede de sig
paa deres eget og afhændede den tvivlsomme
Fremtid for smaa Fordele — som det bestaaende
straks slugte.
Bevægelsen havde ikke grebet til Bunds; der
var en Anklage mod ham selv i det, den var
ikke lagt bredt nok an. Allerede dengang var
den gaaet hen over Hovedet paa Arkens Be-
boere, og nu sad der et stort Proletariat tilbage
med sine egne Forventninger til Fremtiden. Den
gode gamle Almue var spaltet i et Smaaborger-
skab, der kun syntes optaget af at indrette sig
— og saa dette Proletariat.
Men der var ikke noget nyt i det. Et Lag
rykkede op og aabenbarede et nyt nedenunder
— saadan var det altid gaaet i. Historien. Var
det da evig bestemt, at der paa Bunden af Til-
værelsen skulde sidde en bestandig lige talløs
Skare af nedstødte, som bar Byrden af det hele
— den store Hungerreserve? Var det kun muligt
at have det godt, naar man forstod at skubbe
Vanskelighederne nedad? — lige som man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
