Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gav deres Ugeløn bort, naar de mødte en der
var fattigere end de selv; hidsige Hoe’der, der
gik og ventede paa Revolutionen. Flere af dem
havde siddet i Fængsel for ophidsende Agitation
mod Samfundsordenen. Der var ogsaa Folk fra
Landet imellem, Sønner af dem, der stod i Grøf-
terne og Tørvegravene derude. Den lille Mands
Børn kaldte Morten dem.
Her var endelig Afkommet efter dem, der
havde gjort Bevægelsen med — saadan skulde
den forløbe. Ved Nøjsomhed holdt de sig fri af
Kapitalismens besnærende Midler, de foragtede
den smaaborgerlige Hang til Komfort og var
altid parat til Handling. I dem var Opbruddet
i al Fald en Kendsgærning!
De vilde gerne have fat i Pelle. — „Kom over
til os!“ sagde Peter Drejer ofte.
Men Pelle var ikke nem at lokke ud, han
havde sit Hjem, dér gemte han sig som en Snegl
i sit Hus. Denne lille Verden paa fem Mennesker
havde han Ansvaret for — og ikke engang den
havde han formaaet at betrygge. Hans Kræfter
og Flid forslog ikke engang til at holde ét lille
Hjem oven Vande, der maatte en Velgører til!
Det var ikke Tiden at gaa og pleje sin egen Ære-
kærhed, hvor det galdt Kone og Børn, og nu det
hele var ordnet, følte han sig inderlig taknemme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
