Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mest, han var jo udset til at bære Udviklingens
videre.
De fattige havde ingen Andel i denne Lære.
Naar der var en daarlig Arbejder i et Sjak, pres-
sede de andre ham ikke, saa han maatte gaa
til Bunds — ikke engang naar han selv var
Skyld i sin Uformuenhed. De tog ham med,
lagde Sten paa hans Skifte og slog den sidste .4
Ende af hans Skaar — de fattige lod ikke den
svage falde, men tog ham under Vingen. De
satte sig selv uden for Loven — og uden for
Chancen! med en saaret Kammerat paa Nakken
klarede man sig ikke i Kapløbet. Men der laa
heri en Erkendelse af, at de ikke hørte med i
det bestaaende, men havde Ret til at kræve
deres egen Lykketid. Der maatte komme en ny
Tid, hvor alt det, der behøvedes, for at de kunde
være med — Hjærtets Godhed, Solidariteten —
blev raadende. Selve det store Sammenhold han
havde været med til at rejse, varslede alligevel
i den rigtige Retning. Det havde været det mod-
satte af én mod alle — Gensidighedens Lov
havde det bygget paa.
Og Fattigper var nok ikke et stakkels Skrog,
der var dømt af Udviklingen til at gaa til Grunde,
en Fantast, der gik og drømte Utopien som
Følge af en tom Mave. Pelle havde levet sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
