Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Udmærket," udbrød Brun — „udmærket!"
Den gamle Filosof var rigtig i Humør. — Pelle
havde anset ham for kejtet og livsfjærn og var
forbavset over, saa praktisk et Blik han havde
for mange Ting.
„Det er fordi dette her er noget nyt," sagde
den gamle og gned sig i Hænderne. „Det gamle
var jeg færdig med, før jeg kom til Verden; der
var ikke noget, der æggede mig — jeg var dege-
nereret hed det. Jovist! Nu skal den gamle Bog-
orm alligevel vise sine Aner, at der flyder handle-
kraftigt Blod i hans Aarer. ogsaa. Nu har vi to
fundet det Sted, hvorfra Verden vippes, min
kære Pelle — jeg tror, vi har fundet det! Og nu
maser vi paa."–––-
Ja, der var nok at tage i. Men nu var det
Realiteter, og Pelle havde en behagelig Følelse
af igen at have Fødderne paa Jorden. Dette var
alligevel noget andet end at ride ensom gennem
Rummet paa sin egen Tanke, med bestandig
Fare for at falde ned; her brød han sig sin Vej
saa at sige med Hænderne.
Det var blevet ordnet saaledes, at Forretnin-
gens Ejer drev den en Tid endnu, mens Pelle
satte sig ind i det hele, lærte Maskinerne at
kende og lærte Bogføring. Han var paa Færde
bestandig, brugte sin Dag vel og sov som en Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>