Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gammelt frønnet Brædt stod der: Til Leje! men
hvor Huset anvistes fra, stod der ikke.
„Saadan et Hus er det akkurat, du ønsker
dig," sagde Ellen. Pelle var stanset.
„Det kunde være morsomt at se det indven-
dig," sagde han. „Nøglen faas jo nok paa Gaar-
den deroppe."
Lasse Fredrik løb op til den gamle Bondegaard,
der laa lidt længere inde, paa Toppen af Bak-
ken, for at spørge. Lidt efter kom han tilbage i
Følge med Gaardmanden selv, en bleg forvaaget
yngre Mand, der gik med opstaaende Flip og
røg Cigar.
Huset hørte til Bakkegaarden og var bygget
til Aftægtsbolig for den nuværende Ejers For-
ældre. De gamle Folk havde haft den pudsige
Ide at kalde det Gryet, Navnet stod malet paa
den østlige Gavl med store Bogstaver. Huset
havde staaet ledigt lige fra de døde for nogle
Aar siden, og saa underlig afsjælet ud; Ruderne
var slaaet ud og lignede brustne Øjne, Gulvene
var helt overgroet med Snavs.
„Nej, det synes jeg ikke om!" sagde Ellen.
Men Pelle viste hende, at Huset var godt nok,
Døre og Vinduer lukkede tæt, det hele trængte
blot til en Overhaling. Der var fire Værelser og
Køkken forneden og nogle Værelser. ovenpaa,
Pelle Erobreren. IV. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>