Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det er Søndag." De flyttede Stole udenfor Have-
stuedøren og spiste ude; Pelle havde lagt en
gammel Dør over en Tønde, det var Bordet.
Hvergang Dronning Therese lagde sig frem med
Albuerne paa Bordet, truede det hele med at
vippe; og saa hvinede hun. Hun var fra en Præ-
stegaard og sad og blev helt vemodig til Sinds.
„Saadan har jeg ikke siddet og spist uden for
en Havedør, siden jeg rendte hjemme fra som
femten Aars Tøs,“ sagde hun og tørrede Øjnene.
„Det Skind," sagde Ellen, da de havde fulgt
hende paa Vej ned mod Sporvognen — „hun har
rigtignok prøvet noget. Der er ingen, der bryder
sig om hende andre end vi."
„Er hun virkelig en Præstedatter?" spurgte
Pelle. „Kvinder af hendes Slags giver sig altid
ud for noget fint — som er kommet i Ulykke."
„Jamen det er rigtig nok. Hun løb hjemme fra,
fordi der ikke var til at være — hun maatte
ikke le men skulde altid bede og tænke paa
Vorherre. Hendes Forældre har forbandet hende."
De gik en lille Tur ind bag om Gaarden for
at se Aftenhimlen. Ellen snakkede løs, allerede
nu havde hun tusind Planer for. Hun vilde
plante mange Bærbuske og anlægge Køkken-
have; Høns og Kaniner skulde de have mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>