Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andre Pletter de slet ikke vovede sig ind paa.
Der maatte de hen i Nærheden mange Gange
om Dagen og kigge over Stikkelsbærbuskene
ind i det grufulde Mørke, der sad som et ondt
Væsen derinde og intet Navn havde. Ude i det
straalende Solskin paa Gangstien stod de og ud-
fordrede det, Søster spyttede saa det flød ned
ad hendes Forklæde, øg Svend Trøst tog møj-
sommeligt Stene op og kastede derind; — han
kunde ikke bukke sig saa tyk var han, men
maatte sætte sig paa Hug hvergang han skulde
tage noget op. Og pludselig styrtede de afsted
op mod Huset i panisk Skræk.
Man behøvede ikke være Barn for at følge
Havens Liv. Der var kommet en ufattelig Grøde
i alting, om Natten knagede og puslede det
derude i Maaneskinnet, Grene rakte sig i ny
Vækst, Safterne spændte paa og brød ud gen-
nem den ældede Bark som Frugtblomster og ny
„Øjne“. Det var som om Pelles og Ellens lykke-
lige Iver virkede smittende; de halvkvalte Frugt-
trær, der ikke havde baaret i mange Aar, levede
op og besvarede de muntre Stemmer med at
blomstre ganske overdaadigt. Det blev en hel
Kappestrid mellem Mennesker og Planter om,
hvem der kunde udrette mest, og mellem Plan-
terne indbyrdes om hvem der kunde gøre det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
