Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men noget egenligt syntes det ikke at byde
hende. Det glædede hende ikke at stikke Hæn-
derne ned i Mulden, Pelle og Børnene trivedes
herude, og dermed var hendes Forhold til det
givet, slaa Rod for egen Regning gjorde hun
ikke. Hun kunde trives hvor som helst i Verden,
blot de var der, deres Ve og Vel var ogsaa hendes.
Hun groede ud fra dem og havde sin egen vid-
underlige Vækst indad.
Derinde i hendes Sind holdt forunderlige
skjulte Kræfter til, de tumlede hverken med
Læresætninger eller Systemer, men frembragte
den Varme som bar det hele frem. Han havde
ingen Trang til at trænge herskende derind mere,
hvad brød han sig om den logiske Forstaaelse
mellem Mand og Kvinde — det var hendes
Hjærte, han trængte til at være omstraalet af.
Han krævede Forstaaelse af gode Venner, det
var den dybe Tilfredsstillelse ved at være sam-
men med f. Eks. Morten, at man i god Sam-
drægtighed talte sig frem til en Station. Og tav
man stille, løb Tankerne af sig selv parallelt
videre — og var paa Siden af hinanden naar
man igen tog fat. Men selv om Ellen og han gik
ud fra samme Punkt, var den mindste Pavse
nok til at føre deres Tanker i hver sin Retning;
han vidste aldrig, hvor hun dukkede op igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
