Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opofre sig. Hvor var hun rig i sin Omsorg! hun
forlangte kun den haarde Jord og kunde ikke
gøre sig selv blød nok — alt var til for ham.
Og saa ufattelig blød kunde hun gøre sig selv.
Forsynet havde kastet al sin Rigdom og Varme
i hendes Skød; det undrede ham ikke, at baade
Livet og Lykken valgte sig Rugeplads der.
Deres Kærlighed tiltog i Styrke og Glød om-
kap med Solen og gjorde lyst og godt allevegne,
der blev ikke Plads for noget Mørke. Pelle tog
alle Fortrædeligheder med et stort Smil, han
gik om i en Tilstand af Halvbedøvelse, selv de
alvorligste Forretninger- kunde ikke trænge El-
lens Billede ud af hans Sind. Hendes hede Aande
glødede Luften om ham Dagen igennem og fik
ham til at haste hjem. Og hjemme ved Bordet
havde de hemmelige Tegn, som sigtede til deres
løndomsfulde Verden; de levede Ungdommens
Førstekærlighed med dens søde Hemmeligheds-
fuldhed og lo til hinanden i ung og stjaalen For-
staaelse, som vogtede hele Verden paa dem og
ingenting maatte vide. Naar deres Fødder rørte
hinanden under Bordet, mødtes deres Øjne, og
Ellen rødmede til som en ung Pige. Hendes
Hengivelse var saa stærk, at den ikke taalte
Medviden — ikke engang mellem dem selv. Der
laa en rød Flamme hen over hendes Ansigt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
