Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellen til Søster, som gik hende lidt til Haande
i Køkkenet.
Morten var højtidelig til Sinds. „Nu er Ro-
serne paa Johannes Grav igen plukkede,“ sagde
han. „Jeg begriber ikke, at nogen kan faa over
sit Hjærte at plyndre de Døde; de er dog dem,
der har det fattigst af os allesammen.“
„Det glæder mig at høre dig sige det!“ udbrød
Pelle. „For en Maaned siden var du i Stand til
at synes, at de Døde var de eneste velhavende.“
„Du er en Klippe,’“ sagde Morten smilende og
tog ham i Skuldrene. „Selv om alt andet for-
andrer sig — dig ved man altid hvor man har.“
„Til Bords, til Bords!“ raabte Ellen. „Men
straks — ellers bliver Overraskelsen kold!“ Hun
stod og ventede med et tildækket Fad.
„Hvad — du har jo nylagte Æg!“ udbrød
Pelle forbavset.
„Ja, Hønsene har givet sig til at lægge igen
de sidste Dage — det er til Ære for Morten.“
„Næ, det er til Ære for det gode Vejr — og
saa fordi de faar Lov at løbe frit om nu!“ ind-
vendte Lasse Fredrik.
Morten lo: „Lasse Fredrik er en uforbederlig
Realist — Tilværelsen behøver ikke pyntes op
for hans Skyld.“
Ellen gik og kræsede for Morten. „Nu skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
