Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Drejer trak paa Skuldrene — des mere
Grund syntes han der var til at hjælpe.
„Vil du da forlange, at vi ofrer vor store Plan
om at gøre al Nød overflødig, for en Gang Mad
til de Trængende?“ spurgte Pelle.
Ja Peter saa kun Nøden i Dag — den var
ham en saa græsselig Virkelighed, at Fremtiden
fik være.
Der var foregaaet en Forskydning med ham,
han syntes helt at have brudt med Udviklingen.
„Han gaar og ser for meget,“ sagde Pelle til
Brun, — „og nu har Hjærtet taget Herredømmet
over Forstanden. Lad ham hellere være i Fred,
vi faar ham alligevel ikke til at indrømme noget
men ophidser ham bare. Det kan ikke lade sig
gøre at færdes i alt det han lever i — og allige-
vel blive ved at holde Hovedet klart; enten maa
man lukke Øjnene og forhærde sig, eller ogsaa
sprænges man.“
Peter Drejers Hjærte gjorde Obstruktion. Ofte
maatte han stanse midt i sit Arbejde og gispe
efter Vejret. „Jeg kvæles,“ sagde han saa.
Som han var der mange — den stadig voksende
Arbejdsløshed begyndte at sætte Panik i Sindene.
Det var ikke længer de unge Brushoveder alene,
som gik og tabte Taalmodigheden. Af den store
kompakte Organisationsmasse, hvori Enkeltvæs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
