Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde have, de alle tyve Tusend Mand med
Koner og Børn skulde slaa sig ned paa Raad-
huspladsen eller Amalienborg Slotsplads — og
nægte at flytte sig derfra til Samfundet tog sig
af dem.
„Saa har Offenligheden Valget mellem at høre
paa deres Krav eller køre op med Sprøjter og
Kanoner,“ sagde han. Kanske gik der saa Hul
paa Spørgsmaalet.*
„Pas saa paa, Politiet ikke arresterer dig,“
sagde Pelle advarende. „Saa staar dine Folk
uden Hoved — og du har lokket dem op i en
latterlig Situation, som kun fører til Nederlag.K
„De skal tage sig i Agt, de Køtere!“ svarede
Peter truende. „Den første Haand der griber
efter mig, hugger jeg til.“
„Og hvad saa? Hvad opnaar du ved at slaa
til Betjentene? De er kun Redskabet — og der
er nok af dem!“
Peter lo skarpt: „Nej det er ikke Betjentene
— og heller ikke Assistenten–––-eller Politi-
direktøren! Det er ingen, d u –––-det er saa
bekvemt, ingen kan gøre for det! Paa den Maade
har man altid snigløbet os — overalt dukker
Ondet sig og forsvinder, naar man vil have fat
i det —: det var ikke mig! Nu Arbejderen staar
og kræver sin Ret, ser Arbejdsgiveren ogsaa sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>