Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over hinanden i syv Rækker saa langt han kunde
se, truede Modet med at svigte ham. Det var
som at vandre paa en uhyre Kirkegaard for
brustne Haab, alle disse Tusender Familier var
lige saa mange Vanskæbner; de havde lagt lyst
og haabefuldt ud allesammen, og nu sad de her
og sloges med Tomheden.
Han gik rask udad langs Markvejen, det var
bælgmørkt og regnede, men han kunde Grøfter
og Stier udenad. Langt oppe paa Bakken skin-
nede et Lys, det mindede om en Stjærne der stod
lavt paa Himlen — det maatte være Lampen
fra Bruns Soveværelse. Han undredes paa, at
den gamle var paa Færde endnu; han blev hur-
tig træt, nu han var kommet ud af et langt
Livs Beskæftigelse, og plejede at gaa tidlig i
Seng. Han havde maaske glemt at slukke Lampen.
Pelle havde slaaet Kraven op om Ørerne og
følte sig hyggelig til Mode — han holdt af at gaa
ene i Mørket. I gamle Dage havde dets gabende
Tomhed fyldt ham med panisk Skræk, men
Fængslet havde gjort hans Sind fortroligt med
det; han kunde gaa og glæde sig til disse en-
somme Natture hjem over Markerne. Saa døde
Byens Larm bag ham, og han indaandede den
rene Luft, der syntes at staa lige ind mod ham
fra Verdensrummet. Alt det, Manden ikke kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
