Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lionærer, og gik bestandig og ventede paa at
Turen skulde komme til ham. Jorden forsømte
han, selv den rigeste Høst blev jo latterlig lille
ved Siden af hans gyldne Drømme — saa fik
Markerne Lov at ligge og bære Ukrudt.
Ellen var lige saa bestyrtet som Pelle ved
Tanken om at skulle forlade Gryet; det var
deres Hjem — deres Rede tilmed; al deres Lykke
og Trivsel hang i Grunden sammen med denne
Plet.
„De kan jo købe Huset," sagde Bonden. „Jeg
har et Bud paa femten Tusend — det vil jeg
lade det gaa for.“
De sad og drøftede det, efter at han var gaaet.
„Det er meget billigt for det,“ sagde Brun. „Om
et Par Aar har i Byen ud ad disse Kanter, og
saa er det mindst det dobbelte værd."
„Ja det kan nok være," sagde Pelle. „Men
Beløbet skal baade skaffes til Veje og forrentes."
„Der indestaar jo otte Tusind i 1ste Prioritet,
og Hypotekforeningen laaner det halve — det
bliver tolv. Saa er der tre Tusend igen, og dem
er jeg ikke bange for at sætte i som tredje Priori-
tet," sagde Brun.
Men det holdt Pelle ikke af. „Der bliver Brug
nok for Deres Penge i Virksomheden," sagde
han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>