Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellen skulde sige noget. Da hun haardnakket
tav, vedblev han lidt kort:
„Naa — ja saa er der ikke mere at sige til
den Ting! Ret skal være Ret, og i Morgen skal
jeg træffe Anstalter til at Huset bliver Dem til-
skødet for de femten Tusind. — Saa maa vi jo
opgive hele Historien, Pelle! vi kan ikke ha’e,
at Manden for det hele bor i sin private Ejen-
dom. Der røg den Plan i Lyset!“
„Med mindre Ellen og jeg indretter os i hver
sit Hus,“ sagde Pelle polisk. „Jeg kan jo bygge
lige paa den anden Side Skellet, saa kan vi dog
nikke til hinanden.“
Ellen saa alvorligt paa ham. „Jeg synes kun,
det er lidt underligt, at man bestemmer over
mine Sager uden at spørge mig-først,“ sagde hun
endelig.
„Ja, det var ogsaa hensynsløst af os,“ svarede
Brun, — „vi haaber, De vil slaa en Streg over
det. De giver altsaa Afkald paa Huset?"
„Det er jeg nok nødt til, naar Pelle truer med
at flytte fra mig,“ svarede Ellen smilende. „Men
ked af det er jeg; jeg er vis paa, der om kort Tid
havde været Penge at tjene."
„Det bliver ellers morsomt, dersom Kvinderne
skal til at rykke ind i vore forladte Sneglehuse,"
sagde Brun halv alvorligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>