Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De kunde faa hele Formiddagen til at gaa der-
ude med at trave omkring og lægge Planer;
Ellen maatte hente dem hjem, naar de skulde
spise. Hun fandt dem gærne staaende over et
eller andet Hul i ivrig Samlale — et ganske
almindeligt, firkantet Hul i Jorden — med Sjap
eller Is paa Bunden. Saadan gravede man altid
ud til Huse; men de to talte om det, som om
det var Begyndelsen til en hel ny Jord!
Om Dagen savnede han Pelle og kiggede lige
saa ivrigt efter ham som Ellen, naar det led mod
den Tid, han skulde komme fra- Arbejde. „Jeg
bliver snart helt sjalu paa ham,“ sagde Ellen
og trak: Pelle med sig ind i Køkkenet for at
kunne sige Goddag til ham i Enrum. „Hvis han
kunde, tog han dig helt’fra mig.“
Naar Pelle havde været -ude og holde Fore-
drag, kom han gærne hjem, efter at Brun Var
gaaet til Ro, og om Morgenen naar-han tog af-
sted, var den gamle endnu ikke oppe. Brun tog
ellers aldrig til Byen, han gav Vejret Skylden,
men vidste i Virkeligheden ikke hvad han skulde
gøre med sig selv derinde. Men naar der gik; et
Par Dage, hvor han ikke saa Pelle, kom der Uro
over ham; han tabte Interessen for Jordarbejdet
og gik og traadté affældigt uden at kunne tage
Pelle Erobreren. IV. oo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
