Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De hørte tavs paa ham nu. Han havde fanget
deres Sind men det var ikke lys Viden de tog
ind. Foreløbig saa de nærmest ud som trætte
Folk, der faar at vide at der er langt igen. Men
de skulde igennem det!
„Kammerater!“ raabte han varmt — „maaske
skal vi her ikke opleve det ny, men ved os skal
det blive til Virkelighed engang. Forsynet er
stanset ved os og har udpeget os til at kæmpe
for det — er det ikke en Hæder? Se, vi kommer
jo fra Bunden af alting — helt nøgne; det gamle
hænger os ikke i Klæderne, for vi har ingen —
vi kan iføre os det ny! — Den gamle Gud med
hans tusend Præster som Værn om Uretfærdig-
heden kender vi ikke; Krigens Moral har vi
aldrig nemmet — vi der altid var dens Ofre.
Vi tror paa det Gode, fordi vi ved, at uden God-
hedens Sejr er der ingen Fremtid. Vort Sind er
lyst og kan tage mod Lyset, vi vil løfte vort
lille Land frem og vise at det har en Mission
paa Jorden. Vi der selv er smaa, skal vise hvor-
ledes de smaa holder sig oppe og gør sig gæl-
dende ved Godhedens Princip. Vi vil ingen noget
ondt, derfor er det gode paa vor Side. Intet kan
i Længden holde os nede! — Og gaa nu hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
