Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig. Jeg kan ikke holde Tankerne ud fra hin-
anden; for Tiden føler jeg mig som en Muldvarp,
der roder blindt om i den sorte Muld under Li-
vets mægtige Træ. Jeg graver og søger, og hvert
Øjeblik støder jeg paa de tunge Rødder af dette
vældige over Jorden. Jeg kan ikke se dem, men
jeg hører det tone deroppe fra — og lider ved
ikke at kunne følge dem op i deres mægtige
Sammenhæng deroppe i Lyset.“
❖ ❖
❖
En Søndag Formiddag sidst i Maj sad de ude
i Haven. Vuggen var flyttet ud i Solen, Pelle og
Ellen sad paa hver sin Side af den og talte om
Hjemmets Anliggender; Ellen havde meget at
fortælle ham, naar hun havde ham for sig selv.
Barnet laa og gloede op i Luften med sine mørke
Øjne, der var Ellens op ad Dage; han var brun
af Lød og buttet. Det saas paa ham, at han var
undfanget i Sol og Kærlighed.
Lasse Fredrik sad henne for sig selv ved Tjør-
nen og malede paa et Billede, som Pelle ikke
maatte se, før det var færdigt. Han gik paa
Tegneskole nu og var flink, han havde et skarpt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
