Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
paa at efterabe én. Tænkende Væsner kunde
umuligt leve derude. Saadan var jo Opfattelsen
i min Kreds, og jeg havde selv en Rem af Huden,
skønt min akademiske Dannelse selvfølgelig om-
skrev og tilslørede det hele noget. Dette med
vort Forhold til Naturen forekom mig æstetisk
meget interessant men nærmest som et Mod-
sætnings — for ikke at sige fjendtligt — For-
hold. Jeg begreb ikke, at nogen kunde finde
noget kønt ved en Pløjemark eller et Dige. Det
var først da jeg lærte dig at kende, at noget
rørte sig i mig og kaldte mig ud; der var noget
ved dig, som var Luft derude fra.
Nu forstaar jeg ogsaa mine Forfædre! Før
stod de blot for mig som nogle haardhudede
Børster, der skrabede de Midler sammen, vi i
to Generationer har siddet og tæret paa uden at
gøre virkelig Gavn for to Skilling. De har dog
gjort os i Stand til at leve Livet, har jeg altid
tænkt — og anset det som den eneste Undskyld-
ning for at de fandtes i Slægten, saftige og ro-
buste som de var. Nu ser jeg, at det er dem
der har levet; mens vi efter dem i al vor Hol-
denhed kun har haft en Seng i Tilværelsens
Vartov.
For alt dette siger jeg jer Jak. Jeg er glad for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
