- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
13

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Blødebaljen, nu stod han tavs; han havde ikke Mod
til selv at melde klar. De andre havde pustet Beg-
prøven op til det uformelige, der groede alle Ræd-
sler ud af dette gaadefulde der nu ventede ham; og
var det ikke fordi han vidste med sig selv at han
var en rask Gut — ja saa var han rent fra det hele.
Men nu vilde han tage sin Tørn, hvor galt det saa
blev — han maatte blot have Tid til at svælge først. Saa
fik han vel Bonden brændt eftertrykkeligt af sig, og
Haandværket laa aabent med dets Sang og Vandreliv
og fikse Svendeklæder. Værkstedet her var nok
nærmest et beklumret Hul, hvor man sad og sled
i sure Transtøvler; men han forstod, at man maatte
igennem det for at naa ud til den store Verden,
hvor Svendene gik med Laksko til Hverdag og
syede Skotøj til selve Kongen. Den lille By havde
foreløbig givet Pelle en Anelse om, at Verden var
næsten uoverkommelig stor; og denne Anelse fyldte
ham med Utaalmodighed. Det var hans Agt at over-
komme det hele!
„Nu er jeg færdig," sagde han resolut; nu skulde
der en Afgørelse paa, om han og Haandværket stod
til hinanden.
„Saa kan du slaa en Risp op — men lang som
et ondt Aar!“ sagde Svenden.
Gamle Mester var Fyr og Flamme. Han gik og
passede paa Pelle med Tungen ud af Munden,
traadte helt ungt i det og udbredte sig om sin egen
Læretid for 60 Aar siden i Kongens København.
Det var Tider det! Da laa Drengene ikke og snu-
ede til Kl. 6 Morgen, eller hev Arbejdet fra sig saa
snart den var otte — bare for at komme ud og
bisse. Nej op Kl. 4, og saa blive ved saa længe der
var noget. Dengang kunde Folk arbejde — og da
lærte man noget; hver Ting blev sagt én Gang og
saa — Spanderemmen. Saa var Haandværket ogsaa
i Anseelse, selv Kongerne skulde lære en Haandte-
ring dengang. Det var ikke som nu Fusk og Godt-
købskram og Skulken sig fra det hele!
Drengene blinkede til hinanden, Mester Andres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free