Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til sidst faldt Pelle over et Rendestensbrædt, og
saa opgav han det.
Oppe i Gaden stod den gale Urmager paa Kan-
ten af sin høje Trappe og svingede med et Lod;
det hang i en lang Snor, og med Fingeren fulgte
han Pendulsvingningerne som om han talte Tiden.
Det var meget spændende, men der var Fare for at
Svenden ikke skulde faa Øje paa det.
„Urmageren eksperimenterer nok bare han,“ sagde
han livligt.
„Hold Kæft!“ udbrød Lille Nikas kort. Saa hu-
skede Pelle at han ikke maatte snakke, og klemte
Munden fast i.
Han gik og trykkede paa Byldten for at danne
sig et Skøn over dens Indhold. Øjnene havde han
inden for alle Vinduer og ned ad Sidegaderne; hvert
Øjeblik førte han den hule Haand til Munden som
om han gabede — og slugte en Luns Rugbrød han
havde hugget i Køkkenet. Selerne var itu, og han
maatte hele Tiden stemme Maven ud; der var hun-
drede Ting at tage Vare — og Kulhandlerens Hund,
som maatte have et Spark bagi, mens den i god
Tro stod og snusede til en Hjørnesten.
Der kom et Ligtog imod dem, Svenden passerede
det med blottet Hovede, og Pelle gjorde som han.
Sidst i Toget kom Skrædder Bjerregrav paa sine
Krykker; han fulgte til alle Begravelser og var al-
tid bagest, fordi hans Gangart krævede saa stort
Spillerum. Han stod stille og saa ned i Jorden,
mens det øvrige Følge fjærnede sig nogle Skridt,
satte saa Krykkerne frem, flyttede sig et Spand —
og stod igen stille. Saadan kom han fremad paa
sine daarlige Ben bare ved at staa og se paa de
andre og tage et Skridt i Ny og Næ; han lignede
en langsomt vandrende Passer, der maalte de an-
dres Bane.
Men det morsomste var, at han havde glemt at
knappe Smækken paa sine sorte Begravelsesbukser;
den hang ham ned over Knærne som et Skød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
