- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
29

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Æde Maden fra en stakkels Enke, som sidder
med fire smaa Børn og ikke ved hvor hun skal faa
Føden fra til dem — nej det gjorde jeg alligevel
ikke! Hun har maattet sætte sig i 300 Kroners
Gæld for at holde anstændigt Ofrøl over Manden.“
„Det skulde ved Lov forbydes,“ sagde Mester
Andres. „Saadan én med Smaabørn har ikke Lov
at smide Penge væk paa de døde.“
„Hun viser sin Husbond den sidste Ære,“ sagde
Jeppe tilrettevisende. „Det er enhver god Hustrus
Pligt. “
„Vist saa,“ svarede Mester Andres — „noget maa
der sku gøres! Som nu omme paa den anden Side
Jorden; der kaster Konen sig ogsaa paa Baalet,
naar Manden er død og skal brændes.“
Bager Jørgen rev sig paa Laarene og grinede:
„Der sagde du en god Løgn, du Andres — det fik
de aldrig noget Kvindfolk til, kender jeg Fruentim-
merne ret. “
Men Bjerregrav vidste, at Unge Mester ikke løj,
og tog ud i Luften med sine tynde Hænder som
vilde han holde sig noget usynligt fra Livet. „Gud
ske Lov én har set Lyset her paa Øen,“ sagde han
sagte. „Her sker der dog kun kendte Ting — hvor
forkerte de end kan være.“
„Kan undres paa hvor hun har faaet Pengene
fra?“ sagde Bageren.
„Laant dem vel,“ sagde Bjerregrav i en Tone,
som vilde han have Spørgsmaalet slaaet hen.
Jeppe blæste haanligt: „Hvem skulde vel laane
en fattig Styrmandsenke 300 Kroner, det var da
nge saa godt som at smide sine Penge i Havet.“
Men Bager Jørgen traadte helt ind paa Livet af
Bjerregrav. „Du har givet hende dem har du —
nigen anden kunde være saa asensdum!“ sagde han
truende.
„Lad mig være,“ stammede Bjerregrav, „jeg har
}kke gjort jer noget. Og hun har en glad Dag midt
1 Sorgen.“ Hans Hænder rystede.
„Du er en Torsk,“ sagde Jeppe kort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free