- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
34

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men kun alle mulige Ting ved ham det var galt
med, og gik rastløs i Gang med at udfinde de ny
Værdier og føre Udryddelseskrigen mod sig selv.
For hvert Nederlag gik han sig ufortrødent efter, og
næste Aften for han ud igen — beriget med saa
mange Erfaringer — og tog sit Nederlag paa et nyt
Punkt. Han vilde sejre — hvad der saa skulde of-
res! Han vidste ikke noget prægtigere end at mar-
sjere drønende gennem Gaden, med Bukserne stop-
pet ned i Skafterne paa Lasses gamle Støvler —
det var Indbegrebet af Mandighed. Men han var
Mand for at lade det være ogsaa — siden man her
ansaa det for bondsk. Haardere holdt det at bide
sin Fortid i sig; den var saa uadskillelig fra Lasse-
far, at han fik Følelsen af Forræderi! Men der var
intet Udkomme; vilde han begaa sig, maatte han
krænge sig ind i det alt baade Meninger og For-
domme. Til Gengæld lovede han sig selv, at brænde
dem det hele i Synet saa snart han kom ovenpaa.
Det der trykkede ham mest var Faget — der var
saa lidt Anseelse ved det! Hvor meget han saa satte
sig for at udrette, var og blev Skomageren dog en
Stakkel med beget Tryne og for stor Bagdel. Her
forslog den personlige Ydelse ikke, man maatte se
at bjærge sig over i noget andet snarest muligt!
Men i Staden var han, og som en af dens Ind-
byggere — det kunde der ikke rokkes ved. Og
Staden virkede baade stort og festligt paa ham, selv
om den ikke holdt til de æventyrlige Forestillinger,
han havde fra dengang han og Faderen steg i Land
her. De fleste gik i deres Søndagsklær, og mange
sad og tjente sig store Penge, uden at man begreb
paa hvad. Her mundede ogsaa alle Veje ud, og
Staden sugede alt til sig: Svin og Korn og Menne-
sker — her havnede det hele før eller senere!
Soen boede her med Rud, som var i Malerlære,
Tvillingerne var her! Og en Dag saa Pelle en stor
Dreng staa og brøle op ad en Port med Armene
for Ansigtet, mens nogle Smaadrenge pryglede løs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free